BRANDSIKRING OG INDBRUDSSIKRING

Aluminium er et materiale med høj stabilitet – og med Schücos patenterede konstruktioner er døre og skillevægge i aluminium oplagte i forbindelse med sikring mod indbrud, brand og hærværk. Indvendigt er der udviklet løsninger til adskillelse af brandsektioner, ligesom der findes konstruktioner, der er stærkt modstandsdygtige over for indbrudsforsøg, hærværk samt skud og eksplosioner.

Det store tilbehørsprogram byder blandt andet på sikker adgangskontrol ved at integrere en fingeraftrykslæser i dørkarmen. Døren kan således åbnes ved at føre fingeren hen over den termiske aflæserstribe, således at kun de personer, der på forhånd har lagret deres fingeraftryk, kan få adgang. I forbindelse med indbrudssikring skal nævnes, at Schücos løsninger er godkendt i klasserne:

  • RC1 til RC3 (standard døre, vinduer og skydedøre)
  • RC4 (ADS / AWS 90 BR)
  • RC1 til RC4 (facader).

Vores leverandør Moestrup Alufacader ApS har opnået DS certificering / EC certifikat inden for Brand og Røgventilation  i henhold til DS/EN 12101-2:2003 og leverer EI30+EI60 døre, vinduer og facader.